Dette kursus henvender sig til forældre og fagfolk som har brugt Sociale historier i et stykke tid og som gerne vil have feedback på deres måde at skrive historierne på. På dette kursus har vi fokus på de udfordringer som kan komme, når man har skrevet Sociale historier og man har brug for at blive skærpet i metoden.
Vi gennemgår endvidere brug af Tegneserie samtalen, som også er udviklet af Carol Gray, og inddrager andre praktiske og pædagogiske metoder som kan supplere brug af Sociale historier.
Dette kursus er for dig, som har erfaringer med brug af Sociale historier og gerne vil have udbygget metoden med andre teknikker eller feedback på din måde at skrive Sociale historier.
Dagen veksler mellem gennemgang af de nyeste principper ved Sociale historier og Tegneserie samtalen, opklaring af metodiske problemer for den enkelte deltager, feedback på egne historier og praktiske øvelser i at bruge nye metoder som inspiration i hverdagen med børn og unge med autisme.